NemboksNemboks Logo

Vilkår og betingelser

Funktionsbeskrivelse

Nemboks er et modtagersystem for offentlig digital post, digitalpost.dk, som drives af Digitaliseringsstyrelsen. Nemboks fungerer således, at modtageren af en besked (modtagervirksomheden) i sin opsætning på digitalpost.dk angiver, at al post skal sendes videre til Nemboks.dk. Nemboks sender herefter posten videre til en e.mailadresse angivet af modtagervirksomheden. Angivelse og ændring af denne mailadresse sker på Nemboks.dk.

Når post fra Digitalpost.dk sendes videre til Nemboks.dk, opbevares beskeden midlertidigt både af digitalpost.dk og Nemboks.dk. Nemboks sender post videre til Modtagervirksomhedens angivne email-system/email-adresse. Når Modtagervirksomhedens emailsystem automatisk har kvitteret for modtagelsen over for nemboks.dk, sletter nemboks.dk beskeden (i Nemboks eget system) og kvitterer samtidig overfor digitalpost.dk, der herefter sletter posten i sit system. Når dette er sket, findes posten kun i modtagervirksomhedens eget email-system.

Nemboks.dk tømmer IKKE e-boks.dk, hvor der kan komme post fra private afsendere. Modtagervirksomheden har mulighed for at afmelde E-boks.

Det er modtagervirksomhedens ansvar at sikre, at modtagervirksomhedens email virker. Hvis modtagervirksomheden igennem længere tid ikke modtager digital post videresendt af nemboks, opfordrer vi til, at modtagervirksomheden undersøger årsagen. Det kan have voldsomme konsekvenser at ignorere digital post, og Nemboks.dk A/S påtager sig ikke noget ansvar i den anledning.

Definitioner

Administrator:
En virksomhed der har rettighed til at administrere en eller flere Aftaler på vegne af en anden virksomhed.
Aftale:
Enhver aftale der oprettes Nemboks.
Dataansvarlig:
Det organ der afgør til hvilke formål, og med hvilke hjælpemidler, der må foretages behandling af personoplysninger.
Databehandler:
Det organ der behandler Personoplysninger på vegne af den Dataansvarlige.
Demoaftale:
En Aftale som giver 14-dages gratis adgang til Nemboks.
Personoplysninger:
Enhver information der kan henføres til en identificeret person, eller data der direkte eller indirekte kan identificere en person.
Virksomheden:
Den eller de virksomheder, der tilknyttes en Nemboks-aftale.

Accept af vilkår

Nærværende vilkår (herefter "Vilkår") accepteres, når der oprettes en Aftale eller en Demoaftale, ved at anvende Nemboks eller ved på anden måde at tilkendegive accept heraf.

Nemboks er en service, der udbydes af Nemboks.dk A/S, CVR nr. 45542149, P. O. Pedersens Vej 2, 8200 Aarhus N.

Oprettelse af en Aftale må udelukkende ske af personer, som har den fornødne bemyndigelse via stilling eller specifik fuldmagt.

Aftalens varighed, levering og fakturering

Aftalen træder i kraft og leveres ved bestilling eller oprettelse. Aftalen løber indtil den opsiges i overensstemmelse med disse Vilkår. Demoaftaler udløber automatisk efter 14 dage, medmindre de opgraderes til en betalt pakke.

Efter bestilling af en Aftale gælder 14 dages fortrydelsesret.

Første faktureringsperiode løber fra bestillingsdatoen til udgangen af et kvartal. Herefter faktureres kvartalsvis forud, medmindre andet er aftalt. Nemboks forbeholder sig retten til løbende at fakturere ændringer til Aftalen, herunder men ikke begrænset til opgradering af pakke eller tilføjede tillægsmoduler.

Aftalens omfang og anvendelse

Nemboks leveres som "software as a service" og stilles til rådighed, som den er. Ved anvendelse af Nemboks opnås en ikke-eksklusiv adgang, og i intet tilfælde erhverves softwaren eller kopi heraf af Brugeren.

NOGET DER MÅSKE TAGER HØJDE FOR PRISSTRUKTUR NÅR DENNE ER PÅ PLADS

På Nemboks.dk findes en oversigt over pakker og tillægsmoduler. For enkelte funktioner, ydelser og tillægsmoduler kan der være tilknyttet selvstændige betingelser, der skal accepteres i tillæg til disse Vilkår, før de kan anvendes.

Nemboks har ret til at ændre sammensætningen og indholdet af pakker og tillægsmoduler med en måneds varsel til udgangen af et kvartal.

Loginoplysninger til Nemboks er unikke og må kun bruges af én individuel Bruger. Et brud på denne bestemmelse anses for væsentlig misligholdelse.

Aftalen kan ikke overdrages til tredjemand.

Nemboks må på intet tidspunkt blive anvendt på en måde, som kan skade Nemboks navn, omdømme eller goodwill, eller som er i strid med relevant lovgivning eller anden regulering.

Nemboks forbeholder sig retten til at lukke for adgange, ved begrundet mistanke om misbrug eller angreb af/på en Aftale eller softwaren.

Nemboks forbeholder sig retten til at lukke for adgange, såfremt der foregår aktiviteter som belaster softwaren i et omfang, der kan medføre driftsforstyrrelser.

Priser og betalingsbetingelser

Betalingsbetingelser er 8 dage netto fra fakturadato.

Betales der ikke rettidigt for Aftalen, sendes første rykker uden gebyr 7 dage efter fakturaens forfaldsdato. Betales der fortsat ikke for Aftalen, sendes der 10 dage senere anden rykker med et rykkergebyr på DKK 150,00. Såfremt betaling stadig ikke er modtaget inden for 7 dage efter afsendelse af anden rykker, spærres adgangen til Nemboks. Adgangen til Applikationen åbnes igen efter betaling er modtaget, medmindre e‑conomic forinden har ophævet Aftalen.

Fakturaer og rykkere sendes til den faktura‑mail, som er angivet i Nemboks.. Levering anses for sket, når de er afsendt af Nemboks.

De til enhver tid gældende priser kan findes på Nemboks' hjemmeside og kan ændres med en måneds varsel til udgangen af et kvartal. Alle priser er ekskl. moms.

Data

Virksomheden er Dataansvarlig for de data, der sendes fra XXXXX til den eller de email-adresser, der er angivet af Virksomheden eller Administratoren. Nemboks opbevarer ikke videresendte beskeder, og de gemmes ej heller

Punkt 5.1 finder ikke anvendelse i forhold til Personoplysninger behandlet af Administratoren i administratormodulet. I dette tilfælde er Administratoren dataansvarlig.

Nemboks kan benytte brugsdata (om antal og hyppigheden af videresendte beskeder) til at vedligeholde, tilbyde, prissætte og udvikle Nemboks.

Efter Aftalens ophør er Nemboks berettiget til at behandle brugsdata som beskrevet i 5.3 og 5.4 i Anonymiseret form.

Nemboks kan give tredjemand og myndigheder adgang tilsoftwaren, dog kun i overensstemmelse med den relevante lovgivning, i forbindelse med dom, myndighedskrav, konkurs, ved dødsfald eller lignende.

Brugsdata

Nemboks er Dataansvarlig, for så vidt angår brugsdata, i det omfang der forefindes Personoplysninger. Læs mere om hvordan Nemboks behandler Personoplysninger i Nemboks' Privatlivspolitik.

Nembokskan benytte brugsdata til statistik og analyse af softwaren.

Driftsstabilitet

Nemboks tilstræber højst mulig driftsstabilitet, men er uden ansvar for nedbrud eller driftsforstyrrelser, herunder for driftsforstyrrelser forårsaget af faktorer uden for Nemboks' kontrol. Herved forstås bl.a. strømsvigt, fejl på udstyr, internetforbindelser, telekommunikationsforbindelser eller lignende. Softwaren og servicen leveres, som den er og forefindes, og Nemboks fraskriver sig enhver garanti, tilsikring, indeståelse, anprisning eller andre vilkår, uanset direkte eller indirekte.

I tilfælde af nedbrud eller forstyrrelser tilstræber Nemboks sig på at genskabe normal drift hurtigst muligt.

Planlagte afbrydelser vil fortrinsvis blive placeret i tidsrummet kl. 21.00-06.00 UTC+1. Skulle det blive nødvendigt at afbryde adgangen til softwaren uden for det anførte tidsrum, vil dette blive varslet forinden i videst muligt omfang.

Ophør

Opsigelse af Aftalen, nedgradering af pakke og/eller fravalg af tillægsmoduler skal ske direkte gennem Nemboks.dk med effekt fra udgangen af et kvartal medmindre andet fremgår af beskrivelsen eller vilkårene for den specifikke ydelse.

Nemboks kan opsige Aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kvartal, eller uden varsel, hvis disse Vilkår væsentligt misligholdes samt i tilfælde af konkurs eller insolvens hos enten Virksomheden eller Administrator.

Nemboks forbeholder sig retten til at slette data efter Aftalens ophør. Nemboks har ingen forpligtelse til at udlevere data til Brugeren efter Aftalens ophør.

Ændringer

Nemboks er berettiget til løbende at foretage opdateringer og forbedringer af softwaren samt ændre i opbygningen af softwaren. Sådanne opdateringer, forbedringer og ændringer kan ske med eller uden varsel.

Immaterielle rettigheder

Softwaren er beskyttet af ophavsret og andre immaterielle rettigheder og tilhører eller er licenseret til Nemboks. Nemboks skal orienteres om enhver aktuel eller potentiel krænkelse af e‑conomics immaterielle rettigheder eller uautoriseret brug af Nemboks, som Brugeren får kendskab til.

På intet tidspunkt vil der ske en overdragelse af Nemboks' immaterielle rettigheder til Virksomheden eller Administrator.

Overdragelse

Nemboks har ret til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser til tredjemand.

Fraskrivelse af Nemboks' ansvar

Nemboks fraskriver sig ethvert ansvar i relation til disse Vilkår, services eller brug af Softwaren, uanset om dette opstår i kontrakt eller uden for kontrakt, herunder for driftstab, følgeskader eller andre indirekte tab, tab af data, tab begrundet i produktansvar eller tab, der er opstået som følge af simpel uagtsomhed.

Nemboks er ikke ansvarlig for de tredjepartsløsninger, der er tilgængelige og/eller integreres med Applikationen. Dette omfatter blandt andet integrationer, som tilføjes til Applikationen. Nemboks kan således ikke holdes ansvarlig for rigtigheden, fuldstændigheden, kvaliteten og pålideligheden af informationerne og heller ikke resultaterne, som opnås gennem disse tredjepartsløsninger. Tilsvarende kan Nemboks ikke holdes ansvarlig for tredjepartsløsningernes tilgængelighed, sikkerhed eller funktionalitet, herunder for mulige skader og/eller tab forårsaget af tredjepartsløsninger. Det påhviler den, der vil gøre et krav gældende, at føre bevis for, at et lidt tab ikke kan tilskrives tredjepartsløsninger.

Nemboks kan ikke holdes ansvarlig for handlinger foretaget af Brugere eller Administratorer, der er tilknyttet en Aftale.

Nemboks er uden ansvar for handlinger foretaget ved uautoriseret adgang til en Aftale eller Applikationen grundet eksempelvis manglende aktivering af to‑faktor‑godkendelse (2FA) og/eller ved anvendelse af svage adgangskoder.

Uanset typen af tab eller ansvarsgrundlaget, er Nemboks samlede ansvar beløbsmæssigt begrænset til den samlede betaling for Aftalen i 12 måneder før det ansvarspådragende forholds indtræden, dog i alle tilfælde maksimalt DKK 10.000. Nemboksskal friholdes for produktansvarsskader, tredjemandstab og øvrige krav fra tredjemand, som følger af brugen af softwaren.

Skadesløsholdelse

Nemboks skal skadesløsholdes mod ethvert krav eller tab, der skyldes produktansvar, tab hos tredjeparter eller ansvar for tredjeparter, i det omfang det hidrører fra brugen af softwaren.

Force Majeure

Nemboks er ikke ansvarlig for forsinkelser eller manglende opfyldelse af forpligtelser som følge af omstændigheder, der ligger uden for Nemboks' rimelige kontrol, herunder men ikke begrænset til naturkatastrofer, krig, terrorhandlinger, pandemier, myndighedspåbud, strejker, arbejdsnedlæggelser, strømnedbrud, internet forstyrrelser eller andre lignende uforudsete begivenheder.

Nemboks er ikke ansvarlig for forhold hos leverandører omfattet af force majeure som beskrevet i punkt 15.1.

Tavshedspligt

Nemboks har tavshedspligt om alle informationer, Nemboks måtte komme i besiddelse af, dog med undtagelse af punkt 5.6.

Vilkårsændringer

Nemboks er berettiget til at ændre disse Vilkår i enhver henseende. De til enhver tid gældende Vilkår vil være tilgængelige på Nemboks' hjemmeside. Nemboks tilsigter at give rimeligt varsel (1 måned) i forbindelse med enhver ændring. Ændringer varsles via email. Brug af softwaren efter en ændring af disse Vilkår udgør en accept af sådanne ændrede Vilkår.

Tvister

Disse Vilkår er underlagt dansk ret og enhver tvist, der udspringer af Aftalen, herunder disse Vilkår, skal anlægges ved Retten i Aarhus.

Gyldighed

Disse Vilkår er gyldige fra d. 1. januar 2025.